Gå til hovedindhold

Børnehuset Grønningen

Børnehuset Grønningen er et tilbud, hvor børn og unge med særlige behov i alderen 4 – 15 år kan få hjælp og støtte i hverdage efter skole og i dagtimerne i weekenderne.

Indhold

    Forrige Næste

    Om Børnehuset Grønningen

    På Grønningen kan der være op til 9 børn ad gangen. 
    Et støtteophold aftales individuelt efter børnenes behov.

    Grønningen er beliggende på Grønningen 4 i Rødekro og er indrettet med et stort køkken/ alrum, en stue, badeværelser og udendørsarealer med legeplads, trampolin og bålhytte.
    Der er oftest tre medarbejdere på arbejde i hverdagene og to i weekenderne.

    Når du skal på Grønningen, henter vi dig fra skole. Så mødes du med de andre børn fra Grønningen. Vi laver lektier, og måske skal du følges til en fritidsaktivitet. Om eftermiddagen laver vi forskellige aktiviteter og hygger os. Du får også tid til at lege med de andre børn på legepladsen.
    Du kan være med til at lave aftensmad sammen med de voksne.
    Når vi har spist og smurt madpakker til næste dag, er der mulighed for at komme i bad og få børstet tænder. Bagefter bliver du kørt hjem af en af de voksne.

    I weekender og ferier er der tid og plads til at lave aktiviteter og tage på ture. Vi holder børnemøder, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske, når du er på Grønningen. 

    Inden du begynder i et støtteophold på Grønningen, har du muligvis været på et besøg først. Eller du har hørt om Grønningen fra din kommende kontaktperson på et opstartsmøde.

    På opstartsmødet, hvor dine forældre, rådgiver og kontaktperson fra Grønningen også deltager, taler vi om, hvad der er vigtigt for dig, når du skal være på Grønningen.
    Der afholdes opfølgningsmøder hver 3. måned, hvor vi taler om aftalerne og måske laver nye aftaler, så vi er sikre på, at du får det bedste ud af at være på Grønningen.

    Afdelingsleder

    Signe Thorstensen

    Telefon: 7376 8712

    E-mail: sit@aabenraa.dk