Gå til hovedindhold

Hyblerne

Hyblerne er beliggende i Rødekro, Byskoven 22 og er et døgntilbud for unge mellem 14 og 23 år med særlige behov.

Indhold

    Om tilbuddet

    Hyblerne ligger i en boligforening og er indrettet med 7 enkeltværelser med eget bad og toilet, fællesstue og kontor.

    Der er personale på Hyblerne om morgenen og eftermiddag/ aften. Der er ikke nattevagt.

    Vi forventer, at du går i skole eller er i beskæftigelse og at du er positivt indstillet på at skulle bo på Hyblerne.

    På Hyblerne bor du i din egen lejlighed sammen med 6 andre unge. I indgår i et fællesskab, hvor I skal tage hensyn til hinanden, og sammen med personalet skal I hjælpe hinanden med at få dagligdagen i Hyblerne til at hænge sammen.

    Når du skal flytte ind på Hyblerne holdes et opstartsmøde, hvor dine forældre, rådgiver og din kontaktperson fra Hyblerne deltager. På mødet er du med til at aftale dine handleplansmål for dit ophold på Hyblerne.

    Hver 6. uge følges der op på aftaler og handleplansmål, så vi hele tiden sikrer os, at du får den hjælp, som du har brug for.

     

    Afdelingsleder

    Lea Nedergaard Hansen

    Telefon: 2964 8138

    E-mail: lnha@aabenraa.dk