Gå til hovedindhold

Ambulant familiebehandling

Familiebehandling eller Praktisk Pædagogisk Støtte er et forebyggende tilbud, der retter sig mod familier med ønske og behov for at skabe en positiv forandring i deres familiemæssige forhold.

Indhold

    Forrige Næste

    Tilbuddet varetages af Familiebehandlerne på Rådhusgang 4, 6200 Aabenraa.

    Familierne henvises af kommunernes myndighedsafdeling med opdaterede børnefaglige undersøgelser og handleplansmål for både børn og forældre.

    Når I henvises til Familiebehandling, bliver I indkaldt til et opstartsmøde med rådgiver, relevant netværk og eventuelle samarbejdsparter, samt med den kommende familiebehandler.

    På opstartsmødet aftales et individuelt tilrettelagt forløb med handleplansmål, der skal være gældende for den kommende periode.

    Det er vigtigt, at I er med til at aftale handleplansmålene, så familiebehandleren kan være med til at give jer en omsorgsfuld og udviklende hjælp.

    Der vil blive holdt handleplansmøder hver 3. måned, hvor vi sammen vil følge op på, hvordan det går og eventuelt lave nye handleplansmål.

    Familiebehandlingen kan foregå på Rådhusgang 4 eller jeres familiebehandler vil besøge jer, hvor I bor og samarbejde med jer om at inddrage familie, skole og netværk.

    I vil få besøg fra jeres familiebehandler fra 1 til flere gange om ugen, alt efter hvad der aftales på opstartsmødet.

    Særligt for familier med nyfødte og for småbørnsfamilier vil der være mindst to familiebehandlere tilknyttet, da der oftest er mange ugentlige besøg, tværfaglighed (ex. Sundhedsplejen m.m.) og høje krav til dokumentationen i forløbene.

    Afdelingsleder

    Rikke Ruby

    Telefon: 7376 6074

    Mobil: 2912 0338

    E-mail: rru@aabenraa.dk

    Afdelingsleder

    Jan Mensel Møller