Gå til hovedindhold

Kontaktperson til barnet eller familien

Kontaktperson til barnet eller familien er et forebyggende tilbud, der varetages af Familiebehandlerne på Rådhusgang 4, 6200 Aabenraa.

Indhold

    Forrige Næste

    Når du henvises til en kontaktperson, bliver du indkaldt til et opstartsmøde, hvor du mødes med din rådgiver, forældre, andre relevante personer og din kommende kontaktperson for at aftale handleplansmålene for det kommende forløb.

    Det er vigtigt, at du og din familie er med til at aftale handleplansmålene, så vi kan være med til at give dig den bedst mulige hjælp.

    Der vil blive holdt handleplansmøder hver 3. måned, hvor vi sammen følger op på, det vi aftalte sidst og eventuelt laver nye handleplansmål.

    Du vil kunne mødes med din kontaktperson fra 1 til flere gange om ugen, alt efter hvad I aftaler på opstartsmødet.

    Din kontaktperson vil som udgangspunkt besøge dig, hvor du bor, og vil samarbejde med dig om at inddrage familie, skole og netværk.

    I stueetagen på Rådhusgang 4 er der to gange om ugen et tilbud til alle unge, der har en intern kontaktperson:

    Hver tirsdag og torsdag eftermiddag/ aften kan du komme og deltage i forskellige aktiviteter og være sammen med de andre unge og 2 – 3 af kontaktpersonerne.

    I spiser aftensmad sammen og er med til at planlægge de forskellige aktiviteter.

     

    Afdelingsleder

    Jan Mensel Møller

    Afdelingsleder

    Rikke Ruby

    Telefon: 7376 6074

    Mobil: 2912 0338

    E-mail: rru@aabenraa.dk